Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Ellepilen har vi vores egne køkkener, hvor vores  køkkenmedarbejdere hver dag laver dejlig mad til børnene - både i husene hjemme i Valby og i vores udflytterbørnehave. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Maden er økologisk, sund og varieret, og vi spiser primært vegetarisk, men indimellem også fisk og kød.

Hver onsdag laver børnehaven bålmad, som de spiser til frokost - i næsten al slags vejr. De større børn er også med til at tilberede maden. På den måde får de en større forståelse for, hvad vi spiser, og hvor maden kommer fra.

Vi lægger ugens madplan op på Aula, så I kan følge med i, hvad børnene spiser, og tale med jeres barn om det derhjemme.

Det gode måltid

Måltiderne er en vigtig del af børnenes hverdag her i Ellepilen. Det pædagogiske personale spiser sammen med børnene, og vi gør meget ud af at tale om, hvad vi spiser og opbygge madmod hos børnene, så de tør smage på de forskellige råvarer og retter.

Måltidet skal være en rar og hyggelig stund. Vi øver os i at sende skålene rundt til hinanden og øse op, lytte til hinanden og vente på, det bliver vores tur til at sige noget.

Fødevarestyrelsens smiley-rapporter

Køkkenet i 32

Køkkenet i 32A

Køkkenet i udflytteren