Ellepilens historie
Ellepilen er en gammel institution, der har ligget i "Lejren" i over 60 år. Den har været brugt til mange forskellige forhold, men altid forhold der omhandlede børn. Den har en overgang været 2 institutioner, med vuggestue, børnehave og fritidshjem, beliggende på Ellestykket 32.
Valby bydel valgte så 1. oktober 2001 at disse enheder skulle slås sammen til en institution, der kom til at rumme alle enheder i en multiintegreret institution med aldersgruppen 1⁄2 år til 10 år.
Denne proces var hård og vanskelig, kostede mange kræfter af alle brugere af Ellepilen men må siges at have båret frugt. Alle ansatte var enige om give sig 110 procent, for at sammenlægningen skulle lykkes. Ved sammenlægningen manglede alle stuerne børn -dette har i dag vendt sig til en lang venteliste på institutionspladser i Ellepilen.
Vi har siden sammenlægningen haft en institution, der til tider har været i byggerod, da vi mente at vi blev nødt til at bygge institutionen op på ny, eftersom der ikke var gjort noget fysisk ved stedet i mange år.
I september 2004 fik Ellepilen etableret en ny institutionsdel i Hundige - en udflytter - som primært børnehaven bruger. I april 2010 stod en ny tilbygning klar på Ellestykket 32a og Ellepilen er i dag en populær og velfungerende integreret institution med 181 børn i alderen ½ - 6 år fordelt på 6 vuggestuegrupper og 3 børnhave teams.
Ellepilens Fritidshjem flyttede sommeren 2013 over i et nyt hus sammen med 2 børnegrupper på Blommestien 10.
1. januar 2015 blev Blommestien 10 slået sammen med Fritidshjemmet Blommen.
1-1-2019 blev det muligt at ansætte en ekstra pædagogisk leder, hvorfor den overordnet ledelse varetages af 2 personer.
1-10-2019 blev det besluttet, at vuggestuen 32A børnetal ændres fra 42 til 39 børn, således at alle vuggestuegrupper har 13 børn tilknyttet.